Den sidste timeout i kampen mellem SønderjyskE og Team Tvis Holstebro burde muligvis ikke være kaldt.

Den sidste timeout i kampen mellem SønderjyskE og Team Tvis Holstebro burde muligvis ikke være kaldt.

Se reglen:

Blev SønderjyskE snydt i drama?

Kontroversiel timeout, der sikrede Team Tvis sejren, var muligvis i strid med reglerne. SønderjyskE-træner undrer sig.

Af
Mikkel Hansen

SønderjyskE tabte 27-28 mod Team Tvis Holstebro torsdag aften på et mål scoret få sekunder før tid.
Men SønderjyskE har muligvis grund til at føle sig snydt. Inden den afgørende scoring opstod nemlig en kontroversiel situation.
Team Tvis er i angreb, men med 27 sekunder tilbage opsnapper SønderjyskE's Magnus Gullerud bolden. 
I mellemtiden har Team Tvis-træner Patrick Westerholm smidt et timeout-kort, men den bliver først markeret efter Gulleruds erobring.
Team Tvis-træner Patrick Westerholm har selv forklaret TV2, at han måtte banke i bordet, fordi dommerbordet ikke havde opdaget, at han havde smidt time-out-kortet. Dommerbordet anerkendte, at kortet var smidt før Magnus Gullerud erobrede bolden, og dermed røg bolden tilbage på Tvis-hænder, og der blev kaldt timeout med 21 sekunder tilbage.
Men den afgørelse er måske i strid med reglerne.
LÆS OGSÅ: SønderjyskE tabte dramatisk kamp til Tvis
I håndboldreglerne på DHF's hjemmeside finder man nemlig denne officielle fortolkning:
"Holdet vil blive tildelt den pågældende Team Time-Out øjeblikkeligt, forudsat at holdet ikke mister boldbesiddelsen, inden tidtageren har fløjtet (i så fald skal det grønne kort returneres til holdet)."
Med andre ord: Da dommerbordet ikke når at markere timeout før SønderjyskE erobrer bolden, annulleres den. SønderjyskE beholder bolden og Team Tvis Holstebro får deres timeout-kort tilbage. 

Morten Henriksen: Det ser mærkeligt ud

SønderjyskE's træner Morten Henriksen undrer sig også over afgørelsen, da Lokalavisen kontakter ham fredag formiddag:
”Jeg er også blevet gjort opmærksom på den regel, og det ser mærkeligt ud. Jeg må indrømmer, at jeg ikke har 100 procent styr på reglen, men jeg må jo formode, at observatøren har styr på det. Det er han får sine penge for. Men som jeg læser reglen, er der sket en fejl," siger SønderjyskE-træneren, der mener, at ansvaret ligger hos dommerbordet:
”De skal kraftedderperkme have styr på de regler. Det er deres opgave, og de får løn for det,” siger Morten Henriksen.
 

Regler og fair play

Morten Henriksen påpeget også, at selvom kendelsen måske var i strid med reglerne, var det måske alligevel fair play:  
”Hvis Patrick lagde kortet i god tid, men tidtagerbordet har sløset, er det måske fair nok. Ellers kan et tidtagerbord jo bevidst ignorerer en timeout. Og var det sket for mig på udebane, ville jeg blive stiktosset,” siger Morten Henriksen, der ikke så, hvornår Patrick Westerholm lagde timeout-kortet:
”Jeg kan kun gisne om, at han har spillet fair play."
Skuffelsen er stadig stor:  
”Jeg må indrømme, at situationen har fyldt meget i nat, og ærgrelsen er ikke blevet mindre efter jeg har nærlæst reglen." 
Var timeouten blevet afvist, ville SønderjyskE have haft bolden og mulighed for at sejr:
”Man kan jo kun gisne om udfaldet. Kampen mod HC Midtjylland viste, at alt kan ske i slutfasen. Det ville måske også have været tyveri med to point til os efter den dårlige første halvleg, men omvendt spiller vi en flot anden halvleg.”

Ingen konsekvenser

Sagen får dog ingen konsekvenser:
”Der er ikke noget, vi kan gøre. Så skulle jeg have nedlagt protest øjeblikkeligt. Jeg var da også på vej over til dommerbordet, men da var timeouten allerede begyndt. Skulle jeg bruge tiden på at brokke mig eller på mine spillere, der var frustrerede? Jeg valgte sidste," siger Morten Henriksen, der ikke har kontakte forbundet for at få en forklaring:
”Det bliver nok bare en stille og rolig ordveksling med observatøren, næste gang jeg møder ham.”
 

Fik Team Tvis Holstebro en hj%26#xe6;lpende h%26#xe5;nd til sejren over S%26#xf8;nderjyskE? Den kontroversielle timeout i sidste minut var...

Posted by Lokalavisen Sønderborg on%26nbsp;Friday, September 18, 2015

null

Publiceret 18 September 2015 11:00