En 13-årig dreng har været udsat for vold i Nørregade. Billedet har intet med den aktuelle sag at gøre.

En 13-årig dreng har været udsat for vold i Nørregade. Billedet har intet med den aktuelle sag at gøre.

Vanvid:

34-årig mand anholdt for vold mod 13-årig dreng

En mand fremstilles hertil formiddag i grundlovsforhør for vold mod et barn

Af
Louise Ritter

Hertil formiddag kl. 11.00 fremstilles en 34-årig fra Esbjerg i grundlovsforhør for vold mod en kun 13 år gammel dreng torsdag eftermiddag.
Drengen kom gående i Nørregade i Esbjerg sammen med sin skoleklasse kl. 13.10. Da klassen passerede den 34-årige mand blev denne tilsyneladende så provokeret af noget, at han efterfølgende løb efter den 13-årige og med politiets ord "rykkede ham rundt og smed ham på jorden".
Den 34-årige mand er en "gammel" kending af politiet. Han blev da også ualmindeligt vred, da ordensmagten ankom til Nørregade efter overfaldet, hvilket politiet blandt andet fik at mærke verbalt, da alverdens ukvemsord væltede nedover betjentene.   
Manden blev anholdt og fremstilles altså i grundlovsforhør kl. 11.00.

Publiceret 18 September 2015 10:00