Jette A. Andersen er klar til at rådgive om hvad man skal huske som arbejdsgiver i landbruget.

Jette A. Andersen er klar til at rådgive om hvad man skal huske som arbejdsgiver i landbruget.

Landbrug:

Jette hjælper i kulisserne

Sønderjysk Landboforening tilbyder servicetjek for medlemmerne

Af
Mette Henriksen

“Sørg for at du har en ansættelseskontrakt på din medarbejder senest 30 dage efter ansættelsen. Ellers risikerer du en bøde på 10.000 kroner per kontrakt.”
Så kontant er meldingen fra Jette A. Andersen, der er Sønderjysk Landboforenings specialist, når det handler om overblik til landmænd som arbejdsgiver. Hendes mission er derfor i de kommende uger at kontakte landmænd, som har ansatte, hvor hun tilbyder et servicebesøg med fokus på det at være arbejdsgiver.
“Landmanden har ofte godt styr på alskens regler, men hvad skal han huske som arbejdsgiver? Der er meget han skal være opmærksom på. Jeg kender reglerne og de ændringer der løbende kommer, og det kan komme landmændende til gode,” siger specialisten, som gerne nævner en af faldgruberne.
“For eksempel skal der udfyldes rigtig mange dokumenter, når udenlandske medarbejdere ansættes. Nogle skal også fornyes undervejs i ansættelsesperioden. De bureaukratiske regler omkring arbejdstiden og overarbejde kan også virke fjerne fra den praktiske hverdag for landmanden.”

Publiceret 20 September 2015 09:00