Norddjurs :

Dreng fundet i god behold

Af
Dan Jensen

Østjyllands Politi efterlyste i går en 14-årig autistisk dreng, men i aftes kunne efterlysningen afblæses, da drengen var fundet i god behold.
Han forlod sit hjem i Stadsborg ved Auning i går formiddag efter en mindre uoverensstemmelse.
Politiet meldte ud at drengen er god til at gå og tidligere har gået langt, og det skulle vise sig at holde stik.
I aftes blev han nemlig spottet syd for Hornslet, hvor en borger oplyste at han troede , han havde set drengen. Kort tid efter blev den 14-årige fundet i området, oplyser politiet, der takker alle involverede i eftersøgningen.

Publiceret 20 September 2015 07:22