Randers :

Søger fortsat vidner i sag om seksuelt overgreb

Af
Dan Jensen

Østjyllands Politi er fortsat meget interesseret i oplysninger, der kan føre til opklaring af et seksuelt overgreb på en 89-årig kvinde.
Kvinden blev udsat for overgrebet fredag i sit hjem på Viborgvej i Over Fussing vest for Randers.
Overgrebet skete på et tidspunkt imellem klokken ni og 13.
Politiet vil gerne tale med eventuelle vidner, der har set noget omkring gerningsstedet.
Det kan være vidner, der eventuelt har bemærket køretøjer eller personer i området, eller i øvrigt har oplysninger i relation til sagen.

Publiceret 20 September 2015 09:37