Science foran rådhuset

Science foran rådhuset

Elever lærte om klima og klima tilpasninger foran Rådhuset

Som optakt til den landsdækkende Naturvidensskabsfestivalsugen i uge 39, havde kommunens folkeskoler mulighed for at besøge Mobilt Science Center, som havde opstillet to blå containere på parkeringspladsen foran Rådhuset i hele sidste uge. Containerne kunne foldes ud og blive til to spændende og helt anderledes læringsrum. Fra den ene containers tag kunne man kravle ned i et kæmpe toilet og følge de ting som vi mennesker smider i, hen til kloakken.

I containerne kunne man blandt andet lære om hvordan man sikrer et hus mod oversvømmelse. 250 elever kom og besøgte det Mobile Science Center i løbet af ugen, hvor de gennem aktiv deltagelse, lærte om klima, regnvandssikring og hvordan vi tilpasser huse til klimaforandringer. Besøget sluttede af med et kæmpe brætspil, hvor elever bl.a. skulle lave en rap om deres tilegnet viden om klima. Mobilt science center er en del af Energi og vandværkstedet som holder til ved Damhussøen.

Publiceret 22 September 2015 08:00