Følg 8.A fra Ølgod Skole i deres indsamlingsarbejde. Tjek ungdomsvaern.dk hvor klassen har deres egen side med løbende opdateringer

Følg 8.A fra Ølgod Skole i deres indsamlingsarbejde. Tjek ungdomsvaern.dk hvor klassen har deres egen side med løbende opdateringer

Ølgod-elever styrker deres finansielle kompetencer

Børnehjælpsdagens projekt 'Ungdomsværn' er rykket ind i klasseværelset

Af
Kim Schou

Skoleelever fra Ølgod skal sammen med 32 7.-10. klasser fra hele landet styrke deres finansielle kompetencer, alt imens de gør en god gerning til fordel for anbragte børn i Danmark. Børnehjælpsdagens projekt 'Ungdomsværn' rykkede ind i klasseværelset sidste mandag.
Her dyster klasserne mod hinanden om at lave den mest innovative PR- og indsamlingskampagne - med den største omsætning. Vinderen kåres sidst i november og modtager en pris på 10.000 kroner.
8.A på Ølgod Skole kan se frem til matematikundervisning i en helt ny form. Som led i projektet 'Ungdomsværn' skal klassens elever nemlig udvikle en velgørende PR- og indsamlingskampagne - og det er en opgave, der blandt andet sætter finansiel forståelse på skoleskemaet.
Eleverne skal både håndtere pengedonationer, gennemføre indtægtsgivende aktiviteter samt sælge muleposer i Ølgod og omegn. De matematiske færdigheder bliver dermed testet af i praksis - og på kreativ vis. Selve indsamlingen går til Børnehjælpsdagen, der støtter anbragte børn og udsatte unge i Danmark.
Første fase af 'Ungdomsværn' omfattede en workshop på skolen hvor eleverne blandt andet blev introduceret til Danske Banks interaktive læringsunivers; 'Control Your Money', som de skal bruge til at styre deres indsamlingsaktiviteter med.

Publiceret 26 September 2015 10:00