Til Ecco Walkathon i København den 19. september blev der samlet 1.000.000. Foto: Jonas Svendsen

Til Ecco Walkathon i København den 19. september blev der samlet 1.000.000. Foto: Jonas Svendsen

Et skridt tættere på Walkathon i Kolding

Den 10. oktober er der Ecco Walkathon i Kolding. Billetsalget er godt i gang

Af
Natalie Stratigos

For snart et år siden satte 2668 deltagere indsamlingsrekord til Ecco Walkathon i Kolding, da der blev samlet 170.000 kroner ind til deling mellem SOS Børnebyerne og Børnehjertefonden. Den 10. oktober gentages gå-succesen, når der endnu engang afholdes Walkathon. Sponsor- og eventansvarlig hos Ecco, Vivi Okholm, fortæller, at billetsalget er i fuldt sving.
 

“Det er godt i gang, men det plejer at gå ekstra stærkt i dagene på til arrangementet. Mange tager først beslutningen efter vejrudsigten,” fortæller hun.
Deltagerne kan i år vælge mellem to ruter. En design- og arkitekturrute på ti kilometer og en familierute på seks kilometer.
 

“På designruten kan deltagerne forvente at se nogle nye, ukendte steder i deres by. Familieruten er en hyggelig dag med motion og læring med sine børn. Her vil man komme forbi 13 poster, hvor man møder nogle udvalgte karakterer fra Jacob Riisings bog 'De 100 sejeste mennesker i verden',” lyder det fra Vivi Okholm.
 

Dagen sluttes af med underholdning af konferencier Jacob Riising.
Det koster 50 kroner for voksne og 25 kroner for børn at deltage i dagen. Overskuddet går i år til SOS Børnebyerne og Hjerteforeningen.

Publiceret 26 September 2015 12:00