Kom til dragedag på Hammergården

Igen i år markerer bylaugene i det sydvestlige Hornsherred og Hammergården skolernes efterårsferie. Det gør de med en dragedag på Hammergården.
Arrangementet afholdes søndag den 11. oktober kl. 10 – 14, hvor alle er velkomne til at komme og sætte drager op. For dem som ikke lige har fået bygget en drage, kan som en del af arrangementet bygge en lille slædedrage. Der opkræves et mindre beløb for materialer.
Der vil være salg af øl, mjød, vand, kaffe, te, pølser og frugt. Tilmelding er ikke nødvendig, man møder bare op, også hvis man bare har lyst til en sludder.

Publiceret 26 September 2015 10:00