Anmeldelse:

Sur gammel stodder - og alligevel ...!

Spændende verdenspremiere på En mand der hedder Ove - Ny Møllen-succes på hjemscenen åbner for en stor turné

Af
Af gæsteanmelder Carl Skøtt

Han er godt nok en sur gammel stodder, ham Ove, men hvad ved vi egentlig om ham? Det spørgsmål kan man sidde tilbage med efter Teatret Møllens verdenspremiere i Haderslev på 'En mand der hedder Ove'. Flot teater er det under alle omstændigheder.
Tillige oplever vi, hvad der er meget sjældent i teatrets verden, at titelrolleindehaveren, Ole Sørensen, ikke er stykkets bærende skuespiller. Det er derimod de fire andre, Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Gry Guldager og musiker Lars Rødbroe.
Gennem 23 scener oplever vi episoder i Oves liv, der er som brikker i et puslespil. De fortæller om karaktertræk, om tab, om bitterhed, om stolthed, om æresbegreber, om hengivenhed, om ensomhed, om længslen efter den død, der kan genforene ham med sin døde hustru - og om temmelig meget mere.
Den fortælling bidrager Ove ikke selv meget til at fortælle, så den får vi gennem de fire medspillere, der i ét væk skifter roller. Alle fem er på scenen i det, der føles som 90 meget korte minutter.
Udadtil er Ove bare en sur gammel stodder. Sådan bedømmes han af alle os, der møder ham én eller enkelte gange, men hvad ved vi egentlig om Ove? Nåh ja, og om alle de andre sure gamle stoddere!
Der er mange grunde til at være glad for stykket, fx Lars Rødbroes musik, der virker som varmende lydkulisser på den i øvrigt sparsomme kulisseopbygning på scenen. Den skaber atmosfære, når Ove gør foranstaltninger til at hænge sig, gasse sig og skyde sig, og den skaber atmosfære i de scener, hvor Ove skaber sig som selvbestaltet vicevært i området - og når han overtalt af nabokonen gør noget godt, som han ikke bryder sig om. Netop de melodiske indslag i Møllens stykker har altid været et ekstra plus.
Den enkle sceneopbygning, ensemblespillet - alt det er også med til samlet at udgøre Møllens kronjuvel - og vi får det hele i En mand der hedder Ove.
Det er ingen komedie, men en tragisk historie fortalt med humor. Det skal der dygtige folk til at gøre, så vi lette forlader teatret, men alligevel med tanker om, at vi måske skal lade være med at dømme folk efter første-indtrykket.
To udefra kommende er der også grund til at hefte sig ved, instruktøren Rasmus Ask Aagaard-Andresen og scenografen Daniel Brevensee. De har begge formået at leve sig ind i Møllens helt specielle ånd og spillestil.
Stykket er bygget over svenske Friedrich Bachs bestsellerroman, en film følger til foråret. Rækken af forestillinger i Haderslev er i øvrigt udsolgt (hvis nogle ikke melder afbud), men stykket kommer sandsynligvis op igen senere. Det er en god gave til sig selv at blive skrevet op på en venteliste.
Trekløveret Ole Sørensen, Klaus Andersen og Lars Rødbroe lynomklædte efter premieren, smed nogle pindemadder i munden og hastede til Tørning Mølle, hvor de udgør tre fjerdele af Willys Kaffeklub - og så stod der lutter humor på resten af aftenen.

Publiceret 26 September 2015 07:30