Fuld mand råbte bøssesvin efter politiet

Af
Natalie Stratigos

En 30-årig mand fra Kolding blev natten til søndag den 27. september sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter at han gentagne gange råbte "luder" og "bøssesvin" efter politiet. Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at manden, der befandt sig i Bredgade, mens episoden fandt sted, var meget beruset, og derfor blev han taget med på stationen til afrusning. Den 30-årige blev løsladt søndag morgen klokken 7.45.

Publiceret 27 September 2015 10:30