Lille Per spilles af Sigurd Philip Dalgas, Karoline Hamm spiller Mie, Rasmus Johnbeck spiller Ole og Emilie Werner Semmelroth spiller Søs. Pressefoto

Lille Per spilles af Sigurd Philip Dalgas, Karoline Hamm spiller Mie, Rasmus Johnbeck spiller Ole og Emilie Werner Semmelroth spiller Søs. Pressefoto

Mød skuespillerne fra Far til Fires vilde ferie

Den nye Far til Fire-film har snart premiere. Mød skuespillerne i Kolding

Nu får Koldings børn mulighed for at møde de fire børn fra den nye familiefilm “Far til fires vilde ferie”, når Nordisk Film Biografer Kolding får besøg af skuespillerne, som spiller Lille Per, Søs, Mie og Ole. Det skriver Nordisk Film Biografer i en pressemeddelelse.
Skuespillerne giver autografer i biografen i en halv time den 10. oktober klokken 14. Efterfølgende kan man selvfølgelig se filmen i biografen.
 

I filmen har Familien lånt Fru Sejersens sommerhus, der ligger lige ud til stranden ved Vadehavet, og alle er glade. Men da det viser sig, at de skal bo i en gammel cirkusvogn med udendørs das, ryger stemningen helt i bund, og snart bliver Far endda beskyldt for at stjæle fra de tjekkede naboer. Men så står familien sammen, og efter en række dramatiske begivenheder – og Lille Pers snarrådighed - ender alt godt.
 

Filmen er instrueret af Giacomo Campeotto, der også instruerede den seneste film i serien.

Publiceret 27 September 2015 16:00