Trille Nikolajsen (V), byrådsmedlem og næstformand i Socialudvalget

Trille Nikolajsen (V), byrådsmedlem og næstformand i Socialudvalget

DEBAT:

Kan skilsmisse forebygges og forhindres?

Trille Nikolajsen, byrådsmedlem Venstre, næstformand i socialudvalget
Spurvevej 8, Vester Nebel, 6040 Egtved



Danmarks Statistik kunne i marts 2015 fortælle, at vi i 2014 havde det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. En stor del af disse par har børn, og et brud mellem forældre kan have store konsekvenser for børns hverdag og trivsel, og hvert år bliver omkring 20.000 børn således føjet til statistikken af skilsmissebørn.
En stor andel af de berørte børn støder på store følelsesmæssige udfordringer i forbindelse med, at deres forældre går fra hinanden.
 

Jeg er derfor glad og stolt over, at Venstre har taget initiativ til at afsætte midler i budget 2016, som er øremærket til forebyggelse af brud i familien. I Venstre ønsker vi at børn og deres familier skal have muligheden for støtte, så vi værner og bevarer familien.
Vi skal investere i forebyggelse der blandt andet består af såkaldte samlivskurser og parkurser til forældre, der lige har fået deres første barn. Det kræver hårdt arbejde, at man gennem livets udfordringer forblive en samlet familie. Derfor skal projektet tilbyde samtaler og støtte der skal styrke familielivet, inden det måske går galt og den eneste løsning er et brud i familien.
 

Skilsmisser har store menneskelige omkostninger for hele familien, og samtidig trækker det meget på samfundets ressourcer. Vi tror på at investering i forebyggelse kan være med til at forhindre skilsmisse, og dermed være med til at sikre børns trivsel.

Publiceret 27 September 2015 08:00