Korte nyheder:

Har du hørt at...

...DSB nu er begyndt at opsætte hjertestartere i deres tog, og i det kommende år vil alle 520 DSB-tog få hjertestartere, der skal øge trygheden for passagerer og personale?
...Frøs Lederpris nu skal uddeles igen? Prisen er uddelt siden 1991 i Frøs Herreds Sparekasses lokalområder og alle kan indstille kandidater til prisen på www.frøs.dk.
...Esbjerg Kommune nu har gennemgået alle speciallægeerklæringer fra psykiater Piet Casier? Han har tidligere fået kritik fra Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn i forbindelse med en række fejldiagnosticeringer, men vurderingen fra Esbjerg Kommune er, at der ikke er grundlag for at foretage sig yderligere. 
...Esbjerg Kommunes borgmester Johnny Søtrup får en ganske særlig status i Kina? Det er bystyret i Esbjergs venskabsby, Suzhou, der mandag den 28. september udnævner Johnny Søtrup til byens æresborger. 
...Sædding Centret For første gang arrangerede  Sædding Mesterskaberne i ludo i weekenden? I finalen deltog Bitten, Mark, Tea og Dina Löfberg, og det endte med, at Dina vandt mesterskabet og fik overrakt pokalen fra Ørfjell Ure Guld og Sølv af centerchef Lise Retbøll. 
....Som noget nyt inviterer de tre terapeuter, Pia Toft, Edith Maag Duus og Sussan Herle Jensen i Nørregade 33 til Åben Time hver torsdag ml. kl 17-18? Her kan man komme ind og få en uforpligtende indledende samtale, om hvordan man kan få hjælp af en af de tre terapeuter, som på skift vil være at træffe.

Publiceret 27 September 2015 12:00