Svømmehal fik grønt lys:

Kan stå klar i 2019

Af
Af Jacob Hove

Det nye svømmehalsprojekt ved DGI Huset er i sidste uges budgetforlig blevet tildelt i alt 76 millioner kroner.
“Vi fik det, vi gerne ville have,” siger formand for Kultur- og Idrætsudvalget Dan Arnløv (K), der udover pengene i budgetforliget skal ansøge om omkring 8-10 millioner kroner hos Lokale og Anlægsfonden.
“Nu skal vi i gang med en proces med at udforme projektet i dialog med alle svømmehallens brugere,” siger Dan Arnløv.
Hos Vejle Svømmeklub Triton ser formand Ivan Kristian Pedersen frem til den nye svømmehal ved DGI Huset:
”Det får store betydning for hele klubben, men især to områder bliver berørt. For det første betyder en ny svømmehal, at vi nok får mere vandtid, og at vi derfor kan udvikle vores svømmeskole, så den kan omfatte flere grupper af mennesker herunder udsatte børn og unge, samt andre grupper vi i dag ikke kan få fat i. Og for det andet vil det være til gavn for konkurrenceafdelingen, hvor målet er at blive talentudviklingskraftcenter under Dansk Svømmeunion og Team Danmark,” siger Ivan Kristian Pedersen
Projektet skal nu sendes i udbud, og skal efter planen stå færdig i 2019.
LÆS OGSÅ: Vejle skal have ny svømmehal

Publiceret 27 September 2015 10:00