(Arkivfoto: JCJ).

(Arkivfoto: JCJ).

184 nye parkeringspladser ved Bag Haverne på vej

Køge Kyst går nu i gang med at udvide parkeringsarealet ved Bag Haverne fra 31 til 215 midlertidige pladser på strækningen fra Teaterbygningen til Fændediget.

KØGE: Som kompensation for de nedlagte parkeringspladser bag Køge Rådhus, ved Apotekerhaven og andre steder i Stationsområdet, hvor byggeforberedelserne er i fuld gang, udvider Køge Kyst nu det midlertidige parkeringsareal ved Bag Haverne.
Området har indgået som en del af byggepladsen i forbindelse med flytningen af Ivar Huitfeldtsvej, som nu er helt afsluttet.
De 184 nye parkeringspladser etableres på strækningen fra Teaterbygningen i nord til Fændediget i syd, hvor der i dag kun er 31 pladser. 15 af de nye pladser oprettes som parkeringsmulighed langs vestsiden af Bag Haverne, som kan tages i brug så snart afstribning midt på vejen fjernes.

- Det har hele tiden været planen, at vi så snart det var muligt, skulle udvide med flere parkeringspladser i området. Vi er klar over, at parkeringssituationen er presset, og derfor er vi meget opmærksomme på, hvordan vi løbende og samtidigt med de mange bygge- og anlægsprojekter kan forbedre parkeringsforholdene for alle trafikanter i området, siger projektdirektør Jes Møller fra Køge Kyst.
Området er nu ryddet, og Køge Kyst er netop gået i gang med at etablere de nye parkeringspladser. Arbejdet forventes at vare til begyndelsen af november, og de nye parkeringspladser vil løbende kunne tages i brug efterhånden som de bliver klar fra syd mod nord. De vil være tilgængelige frem til området på et tidspunkt skal bebygges med butikker, boliger og erhverv.
De nye parkeringspladser vil løbende kunne tages i brug efterhånden som de bliver klar fra syd mod nord, og de vil være tilgængelige frem til området på et tidspunkt skal bebygges med butikker, boliger og erhverv.
Der vil være adgang til de midlertidige parkeringspladser fra både Ivar Huitfeldtsvej og Fændediget, og hele området vil blive tilkoblet Køge Kommunes digitale system for parkeringshenvisning, som det ellers har været frakoblet i forbindelse med flytningen af Ivar Huitfeldtsvej. Køge Kyst sørger desuden for ny beplantning på arealet.
Køge Kyst og Køge Kommune henviser desuden til øvrig parkering ved Østre Banevej, på Kongsberg Allé og på Toldbodvej.

pm

Publiceret 28 September 2015 08:30