Responce kører nu ambulance i Trekantområdet, og gør det til tiden.

Responce kører nu ambulance i Trekantområdet, og gør det til tiden.

Ambulancerne kommer til tiden

Af
Jørgen Flindt

Responstiden for ambulancer med udrykning har i de første 14 dage af september ligget på samme niveau, som da Falck stod for ambulancedriften i Region Syddanmark. Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.
Der er nemlig lavet en status over responstiden i de første to uger, hvor reddere fra Bios Ambulance Services og Responce A/S har siddet bag rattene i de syddanske ambulancer.
I Trekantområdet er det Responce A/S, der står for driften, og den gennemsnitlige responstid, som er den tid, der går fra en ambulance med udrykning sendes af sted, til den er fremme, svarer til responstiden under Falck. Målet er at responstiden er på 7.9 minutter i Trekantområdet, og Responce har klaret det på lige præcist 7.9 minutter.
I løbet af de første 14 dage af september er Bios' ambulancer sendt afsted med udrykning 2.136 gange, mens Responce har kørt 753 gange med udrykning.

Publiceret 28 September 2015 10:00