Tobakken byder selvfølgelig på musik på Kulturnatten, men også masser dans, korsang, kunst og arbejdende værksteder. Ligesom sidste år kigger også Esbjerg Bridgecenter forbi. Man kan enten lure de garvede tricks eller selv prøve kræfter med spillet.

Tobakken byder selvfølgelig på musik på Kulturnatten, men også masser dans, korsang, kunst og arbejdende værksteder. Ligesom sidste år kigger også Esbjerg Bridgecenter forbi. Man kan enten lure de garvede tricks eller selv prøve kræfter med spillet.

Kulturnatten skæres efter ny skabelon

Fredag er der Kulturnat, og i år spiller forretningerne med

Af
Louise Ritter

Manges undren over at butikkerne ikke har holdt åbent på den årlige Kulturnat i Esbjerg fører på fredag ændringer med sig. Her åbner både en række af byens førende kulturinstitutioner og forretningerne i city dørene til en aften med masser af kulturelle aktiviteter og gode tilbud.
“Rigtig mange har de tidligere år spurgt, hvorfor butikkerne ikke var åbne og med til at skabe noget liv i byen, så det prøver i år,” fortæller Lenette Anstensrud, kulturnatskoordinator.
Tidligere år har Kulturnatten ligget den fredag, hvor skolerne er gået på efterårsferie. Ugen før har Esbjerg City holdt Late Night med mulighed for sen shopping, men i år smelter de to arrangementer sammen.

To store holder lukket

Målet er mere liv, flere besøgende og endnu flere handlende i byen. Derfor er sammensmeltningen heller ikke det eneste nye tiltag. Kulturnatarrangørerne har også valgt at starte “natten” tidligere end hidtil ligesom de kulturelle tilbud i højere grad vil blive samlet på færre matrikler.
“For første gang har vi henlagt åbningen af Kulturnatten til Kulturskolen, og for første gang flytter vi den også fra kl. 18.00 til kl. 17.00 i håb om, at flere børnefamilier vil finde vej til Kulturnatten,” siger Lenette Anstensrud.
Normalt er Hovedbiblioteket i Nørregade og Esbjerg Museum i Torvegade selvskrevne deltagere i Kulturnatten, men fredag aften holder de to store kulturaktører dørene låst. For at samle aftenens tilbud mere er det besluttet, at de to i stedet byder ind med aktiviteter på blandt andet Tobakken og i Kongensgade. Sidstnævnte sted vil ansatte på biblioteket læste højt, mens Esbjerg Museum rykker på Tobakken med legetøj fra besættelsestiden, som museet netop i år har særlig fokus på.
“Man kan godt sige, at vi skære ned, men det sker, fordi vi gerne vil undgå at de mange tilbud konkurrere med hinanden. Ved at samle dem mere undgår folk også at skulle gå en masse rundt,” siger Lenette Anstensrud, der ikke uventet håber, at Esbjergs borgere vil tage godt imod den “nye” Kulturnat.
“Jeg krydser virkelig fingre for godt vejr. Vi ved jo godt, at vi også er oppe mod Vild med dans, men heldigvis da ingen fodboldlandskampe i år,” smiler hun.
Som altid er det ganske gratis at tage del i Kulturnatten i Esbjerg. Den byder på alt lige fra shopping og åben ballettime over åbent hus hos Headspace til fernisering på Esbjerg Kunstmuseum og åbent hus i Odd Fellow logerne i Havnegade. Se hele programmet på www.esbjergkulturnat.dk

Publiceret 28 September 2015 11:45