Søndag 4. oktober klokken 10 kan man sammen med RgF samle penge ind til syge børn ved at gå en tur i de naturskønneområder i Dronningborg og langs Randers Fjord

Søndag 4. oktober klokken 10 kan man sammen med RgF samle penge ind til syge børn ved at gå en tur i de naturskønneområder i Dronningborg og langs Randers Fjord

RgF samler ind til syge børn

Efteråret med mange smukke farver og skøn natur er i Randers gymnastiske Forening forbundet med hjælp og støtte til syge børn, der er indlagt på Børneafdelingen på Regionshospitalet i Randers
 
Det er RgFs Seniorudvalg, der inviterer til familiegåtur søndag 4. oktober med det formål at indsamle penge til syge børn og deres familier på Børneafdelingen.
Arrangementet har nu været afholdt i flere år og er blevet en god tradition med gåtur i smukke omgivelser, hvor der er plads til hygge. Sidste år blev der samlet 2.550 kroner ind til de syge børn, men RgF håber på, at endnu flere kunne have lyst til at støtte det gode formå. Penge blev sidste år bruget til indkøb af legetøj og udsmykning af afdelingen som en fornøjelse og adspredelse i hverdagen for de indlagte børn.
Der er mulighed for at vælge mellem to ruter i de naturskønneområder i Dronningborg og langs Randers Fjord. Ruter der er henholdsvis 5 og 10 km. Tilmeldingen sker på dagen i RgF Hallen, Østre Boulevard 29 i Dronningborg, hvor hele arrangementet også foregår.
Prisen er 50 kroner og børn under 12 år er gratis. Billetsalget starter klokken 9.00. Pengene der samles ind i løbet af dagen går ubeskåret til de syge børn på Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers.
Arrangementet foregår søndag den 4. oktober kl. 10.00

Publiceret 28 September 2015 13:43