Der er i næste uge mulighed for at besøge Produktionsskolen og se nærmere på, hvordan der arbejdes på skolen.

Der er i næste uge mulighed for at besøge Produktionsskolen og se nærmere på, hvordan der arbejdes på skolen.

Åbent hus på Produktionsskolen

På næste torsdag den 8 oktober mellem kl. 13.00 og 18.00, åbner Produktionsskolen dørene for alle der har tid og lyst til at se og være med til, hvordan skolen arbejder.

Det er en anden vej til læring der er i fokus, den går via konkret arbejde på linjerne og det bliver der rig lejlighed til at være med til på dagen. Alle linjer stiller op med spændende aktiviteter og viser hvordan de arbejder sammen med de unge. På produktionsskolen handler det om, at hjælpe de unge videre til job og uddannelse, at sørge for at de kan leve op til de krav der stilles i et uddannelsessystem der er forandret. Der bliver rundvisninger hver halve time, der er konkurrencer og Life Kinetic, som er gymnastik for hjernen. Musik-linjen spiller ind imellem på deres værksted. - Vores nye unge, der får en uddannelse som Caféassistenter serverer kaffe i Bataillionen og vi fortæller om de nye muligheder der er i vores Café for uddannelse, siger forstander Martin Taarup. I det hele taget er der fokus på fremtiden for de unge mennesker, der er i tvivl om hvad de gerne vil i fremtiden. På produktionsskolen får man muligheden for at lære ved at arbejde konkret med et fag og så få det suppleret med dansk, matematik og engelsk. Det bliver en spændende dag på produktionsskolen og alle er velkomne.

Publiceret 29 September 2015 08:00