Sanne Kiilsgaard er nyuddannet statsautoriseret fodterapeut, og har netop åbnet klinik på Gl. Køge Landevej 220C.

Sanne Kiilsgaard er nyuddannet statsautoriseret fodterapeut, og har netop åbnet klinik på Gl. Køge Landevej 220C.

Ny klinik for fodterapi åbnet på Gl. Køge Landevej

Sanne Kiilsgaard er netop færdiguddannet statsautoriseret fodterapeut og med sig bagagen har hun en flot eksamen med et 12-tal og to 10-taller. Dertil har hun en uddannelse som sosu-assistent, hvor hun siden 1998 har arbejdet i Hvidovre. 1. september åbnede hun sin egen klinik for fodterapi på Gl. Køge Landevej 220C.

- Det er dejligt og spændende, og jeg synes, at jeg har fundet et godt sted, der ligger tæt på både en kiropraktor og en fysiologisk massør, fortæller Sanne Kiilsgaard. Sanne Kilsgaard foretager fodbehandling af ligtorne, hård hud og negle. Dertil behandler hun også vorter på fødder og hænder. Hun anvender et produkt, der hedder Naturkosmetik, der er et naturprodukt, der er fri for parfume og parabener. - Men man behøver ikke kommer her for en fuld fodbehandling, jeg klipper også bare negle, hvis det er det man har brug for. Hvis man har svært ved at nå fødderne kan det være svært at få klippet neglene ordentligt, siger Sanne Kiilsgaard. Sanne Kiilsgaard tilbyder desuden udebehandling hver torsdag til de kunder, der er sengeliggende eller dårligt gående. I det hele taget er hendes mål at give en kyndig og professionel behandling, så hendes kunder kan gå videre med fornyede fødder og en følelese af at det har været hyggeligt at møde hende.

Publiceret 29 September 2015 08:00