Poul Sverrild bifalder det privatøkonomiske initiativ med at skabe en Hvidovreplakat. Museumschefen købte det første eksemplar, der er signeret af kunstneren bag Michael Christiansen.

Poul Sverrild bifalder det privatøkonomiske initiativ med at skabe en Hvidovreplakat. Museumschefen købte det første eksemplar, der er signeret af kunstneren bag Michael Christiansen.

Poul Sverrild købte den første Hvidovreplakat

Et godt udtryk og nogle gode elementer i plakaten er årsag til, at Poul Sverrild, museumschef for Forstadsmuseet i Avedørelejren, købte den allerførste signerede plakat - Hvidovreplakaten, der er designet af Michael Christiansen.

Af
key

- Jeg synes den udtrykker flere rigtig gode ting. Dels er den lidt nostalgisk i sin farveholdning og det mindede mig om plakater fra flyselskaber tilbage i 1928-29. Dels griber den fat i et element i Hvidovre, som mange udefra ikke forbinder med Hvidovre, nemlig vandet, fortæller Poul Sverrild. Derfor glæder det også museumschefen, at plakaten direkte udtrykker, at Hvidovre ligger ved Kalveboderne. - Hvidovre er faktisk den eneste by, der ligger rigtig ved Kalveboderne. Det er os, der har det rigtige Kalveboderne, så jeg synes det er dejligt at få brugt ordet. Det kunne måske også vække nogen lokalt til, at der blev gjort noget ved vores kyst, siger Poul Sverrild. Poul Sverrild mener endvidere, at en kommune som Hvidovre bør have en turist-plakat og at denne plakat vil give associationer til, at Hvidovre er en kommune med overskud. - Den har sådan et...der må jeg tage hen, og den signalerer, at vi har røgfri og billig energi, som vi er stolte af. For Avedøreværket er jo meget markant, når man ser Hvidovre udefra, og det gengiver plakaten godt, siger han.

Publiceret 29 September 2015 08:00