Spritbilist:

Kvinde nægtede at blæse for politiet

Af
Mikkel Hansen

Det hjælper ikke at nægte at blæse i politiets alkometer.
Det forsøgte en 42-årig kvinde fra Sydals nemlig i nat.
Klokken 00.55 blev den kvindelige bilist standset på Mommarkvej ved Tandslet af en politipatrulje.
Betjentene vurderede, at kvinden var synligt beruset, men hun nægtede at blæse i alkometeret, oplyser Sønderborg Politi.
Derfor blev hun sigtet for spritkørsel og taget med på sygehuset for at få udtaget en blodprøve.

null

Publiceret 29 September 2015 10:15