Squash:

Sønderborg får besøg af Odense

Efter den fine åbningskamp på squashsæsonen 2015/16, hvor det blev til en overbevisende 7-1 sejr over odenseholdet OSMK, møder SSC torsdag den 1. oktober det andet Odense hold i divisionen, Odense Squash Club.
"Vi kender endnu ikke styrkeforholdene mellem de øvrige klubber så om sidste positive resultat kan gentages er ikke sikkert, men selvtilliden fik et boost som vi tager med til kampen," lyder det fra spillerne.
Der er ikke foretaget ændringer på holdopstillingen fra sidst, så SSC stiller igen med, Poul Henning Midtgård, Aron Andresen, Stephanie Riding og Søren Sivebæk.
Kampen spilles i Sønderborg Squash Center den 1. oktober med start kl. 19.00.

Publiceret 29 September 2015 07:00