500 skoleelever invaderede det nye rådhus

Flot fællessang på kommunens rådhus i Varde i tirsdags

Af
Kim Schou

Flagene var hejst og den røde løber var rullet ud, da 500 skoleelever og deres lærere tirsdag formiddags mødtes om Danmarks Fællessang på Rådhuset.
Eleverne havde på forhånd indstuderet syv udvalgte sange, der fyldte rådhusets hall, svalegang og de mange kontorlandskaber med sang.
Spil Dansk vil gerne udbrede fællessangens kvaliteter. Det er en kendt sag at 'sangen samler' og 'sangen forener'. Man ikke kan synge fællessang alene - det lykkes kun, når alle bidrager til det.
Fællessangen blev derfor ledet af Ronnie Olesen på klaver og Louise Støjberg sang.
Begge musikere er blandt andet kendt fra koncerter i Mariehaven og kanon dygtige til at tilføre fællessangen god energi.

Publiceret 01 November 2015 11:00