Drachmann selskabet klar med første arrangement

Drachmann selskabets første arrangement kommer til at handle om Drachmanns fortælling om redningsmanden Lars Kruse, som myndighederne nægtede at give Dannebrogskorset, fordi han som barn uretmæssigt havde tilegnet sig et stykke tovværk, som han fandt på stranden – og var blevet straffet herfor. Det skriver selskabet selv i en pressemeddelelse.
 
Indlægget bliver givet af Line Lindegren, som i 2010 har skrevet sin bachelor opgave omkring Holger Henrik Herholdt Drachmann på SDU i Kolding. Lene Oustrup og Peter Lorenzen vil fremføre viser, sange og digte af Holger Drachmann. De vil blandt andet fremføre ”Marielund” som Drachmann skrev på sin bænk i skoven og som Peter Lorenzen har sat musik til.
 
Arrangementet finder sted på Kolding bibliotek klokken 14:00 lørdag d. 7. november.
Arrangementet er gratis. Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage.

Publiceret 01 November 2015 08:00