Gys eller guf:

'Skelet' knuste rude og stak af

Af
Af: Jørgen Flindt

En 66-årige kvinde fra Grindsted fik sig lørdag aften cirka klokken 18.20 noget af en forskrækkelse, for det ringede på døren og ude foran stod et skelet.
Det var jo Halloween, og det tyder på, at der var tale om en udklædt dreng, som var ude efter at få lidt guf eller uddele gys. Men kvinden havde måske ikke helt tænkt på, at det var Halloween, og hun lukkede i hvert fald hurtigt døren i.
Der kunne historien have været endt, men efterfølgende blev en rude knust, og 'skelettet' stak af. Sagen er anmeldt som hærværk.
"Om der er tale om en bevidst rudeknusning, eller om det er sket ved et uheld, og barnet så er blevet forskrækket og løbet hjem, ja det ved vi jo ikke, men er der nogle forældre, som har lagt mærke til, om deres barn har oplevet sådan noget, så hører vi gerne fra dem, så vi lige kan finde ud af, hvad der skete," siger Kent Midtgaard Hansen, der er vagtchef hos Sydøstjyllands Politi.
 

Publiceret 01 November 2015 10:23