På Blåvandshuk Skole har Stina Grøn i midten netop overrakt diplomer for veloverstået MOT kursus til Anne Frandsen og Rikke Bæk.

På Blåvandshuk Skole har Stina Grøn i midten netop overrakt diplomer for veloverstået MOT kursus til Anne Frandsen og Rikke Bæk.

Blåvandshuk Skole har fokus på det sociale liv

To af skolens medarbejdere er blevet MOT ambassadører

Af
Kim Schou

På Blåvandshuk Skole har nogle lærere gennem en periode været med i et projekt om socialisering, trivsel mm. Også kaldet MOT.

For trivsels- og mobbepolitiken for børnene på Blåvandshuk Skole og SFO gælder nemlig, at skolelivet er et fælles anliggende. Både forældre, ansatte og børn har et medansvar for trivselen på skolen.
Trivslen er nemlig afgørende for, om man er glad for at komme i skole, om man lærer, og for hvordan man indgår i de sociale sammenhænge.

Robust ungdomsmiljø

MOT er en holdningsskabende organisation, som arbejder for og med unge, hvor målet er at bidrage til robuste og trygge ungdomsmiljøer. Det er samtidig en helheds-model for hvordan en kommune eller skole kan arbejde med unge.

"Programmet henvender sig til 7. – 9. klasse i folkeskolen. Der er fokus på de unge i skolen og i fritiden," fortæller Stina Grøn, som er leder for kerneaktivitet.

MOT bruger ung til ung-formidling, øvelser, gode fortællinger, dialog og rollespil for at gøre de unge bevidste om værdien i at træffe egne valg, tage vare på hinanden og vise mod.

MOT blev grundlagt i Norge i 1997 af topidrætsudøvere. Initiativtagerne var OL skøjteløberne Atle Vårvik og Johann Olav Koss.

Publiceret 04 November 2015 06:00