Lastbilchauffør røvet mens han læssede af

Af
key

Mandag formiddag, kl. 10.26, begik to gerningsmænd et røveri mod en lastbilchauffør ved en kiosk på Kettevej. Lastbilchaufføren var i færd med at aflæsse cigaretter fra lastbilen, da to gerningsmænd steg ud af en personbil og kom med trusler om vold mod ham. Herefter de stjal cigaretter fra lastbilen. 
De to gerningsmænd beskrives som:

A. Mand, 30-35 år, 188-193 cm, muskuløs kropsbygning, tatovering på venstre underarm. Han var iført en sort jakke med hættetrøje, grønne bukser, sort/grå handsker, Asics løbesko i orange/blå.

B. Mand, 180-185 cm, muskuløs kropsbygning. Han var iført en sort/blå jakke med hættetrøje, grå joggingbukser, grå/sorte handsker.

Begge røvere beskrives af politiet som "danske af udseende".
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser i dagtimer på hverdage rettes til Lokal Efterforskning Øst på telefon 72 58 79 66, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Publiceret 04 November 2015 12:30