Marc John og Mette Friis Møller fra Ventilen Sønderborg har været en tur i Åbenrå for at få overrakt en check på 5.000 kroner. Foto: Jeff Ravn Münchow

Marc John og Mette Friis Møller fra Ventilen Sønderborg har været en tur i Åbenrå for at få overrakt en check på 5.000 kroner. Foto: Jeff Ravn Münchow

Ventilen hentede 5.000 kroner i Åbenrå

Ventilen Sønderborg er blevet betænkt med en donation fra Den Nordslesvigske Kvindeforening Fond

Af
Af Svend Mikael Larsen

Den Nordslesvigske Kvindeforening Fond har siden 2009 hvert år uddelt donationer til foreninger i det gamle Sønderjyllands amt. Temaet for årets uddeling af midler var ”Aktiviteter der giver livsglæde for sårbare børn og unge”, og med det tema, er det ikke underligt, at Ventilen Sønderborg kom i betragtning ved uddelingen, der fandt sted for nylig.
Marc John og Mette Friis Møller, som udgør formandskabet i Ventilen Sønderborg, var således en tur i Åbenrå, hvor de på Folkehjem fik overrakt en check på 5.000 kroner.

En vej ind i fællesskabet

Ventilen er en frivillig organisation, der hjælper ensomme unge til at finde en vej ind i fællesskabet. Alle deres tilbud er drevet af unge frivillige, der sørger for at det er trygt og hyggeligt at deltage.
“Donationer som disse skaber virkelig stor glæde. Det hjælper vores arbejde til nye højder, som jeg ikke selv endnu helt har fattet. Vores første opgave er nu, at vi i frivilliggruppen sætter os ned for at se på, hvor disse midler kan bruges bedst,” siger Marc John fra Ventilen Sønderborg.

Publiceret 04 November 2015 16:00