Debat:

Begavede børn bliver ofte overset i folkeskolen

Jill Mehlbye
Docent, programleder for Børn og
unge, KORA

Der sidder i gennemsnit en højt begavet elev i hver eller hver anden klasse i den danske folkeskole.
Men det er ikke sikkert, at læreren opdager ham eller hende. Lærerne oplever måske i stedet, at de velbegavede elever er besværlige og forstyrrer undervisningen.
Det sker, fordi de savner udfordringer, keder sig og ikke yder de præstationer, de har potentiale til. Udenlandske undersøgelser viser, at de højt begavede elever har behov for langt større faglige udfordringer, end de typisk får.
Men de skal støttes og udfordres på den rette måde.
Kun få kommuner har særlige tilbud til de højt begavede børn i folkeskolen. Det betyder, at børn, der burde klare sig rigtig godt, kan ende med at blive støjende, ukoncentrerede og skoletrætte.
En ny rapport, KORA har udarbejdet for Egmont Fonden, samler den eksisterende viden om, hvordan skolerne bedst støtter de højt begavede børn.
Vores analyse viser, at deltidsindsatser synes at virke bedst. Børnene går i en normal klasse, men tages ud og får særlig undervisning alene for højt begavede elever bare nogle timer eller dage om ugen.
De kan også ske på en sommerskole nogle uger i sommerferien. På den måde bliver børnene udfordret og styrket rent fagligt.
De bliver ofte gladere for at gå i skole, og forældrene oplever, at deres barn ikke længere udviser problemer i den almindelige undervisning.

Publiceret 04 November 2015 14:45