92-årig skabte kaos på vej

Af
Anette Gundlach

Lørdag eftermiddag ved 17-tiden skabte en ældre kvinde på 92 år fra Nordsjælland kaos, da hun kom kørende ved Værebrovej i Jyllinge. En bilist meldte til politiet, at den kvindelige bilist kørte i den forkerte side af vejen, så flere modkørende biler var tvunget til at undvige for at undgå at støde sammen med kvinden. Den 92-årige kørte efterfølgende over i den rigtige side af vejen, men fortsatte i snegletempo. Da politiet fik stoppet kvinden, forklarede hun, at hun havde svært ved at orientere sig i det regnfulde og mørke vejr. Ud fra hendes egne og vidners forklaringer besluttede ordensmagten at tage hendes kørekort.

Publiceret 16 November 2015 07:00