En af de nominerede er Søstjerne Sejlklubben Vejle, hvor børn ned til fem år kan lære at sejle. Foto: Morten H. Larsen

En af de nominerede er Søstjerne Sejlklubben Vejle, hvor børn ned til fem år kan lære at sejle. Foto: Morten H. Larsen

Den lokale foreningsidræt stråler i Vejle Kommune

Vejle Kommune har hele tre nominerede i kampen om Danskernes Idrætspris

Af
Af Jonas Erboe

Aktiv Fritid, Søstjerne Sejlklubben Vejle og Givskud i Bevægelse er de tre initiativer fra Trekantsområdet, der er udvalgt til at gå videre i konkurrencen om at vinde Danskernes Idrætspris og de 100.000 kroner, der følger med. Initiativerne er alle fra Vejle Kommune, og man kan nu stemme om, hvilken af de tre, der skal gå videre og repræsentere Trekantsområdet til den endelige finale om Danskernes Idrætspris ved DR's årlige sportsgalla i Boxen.
Danskernes Idrætspris er en årlig pris, der går til et initiativ, der i særlig høj grad gavner den lokale foreningsidræt. Her har et dommerpanel valgt tre kandidater ud af i alt ni nominerede fra hele Trekantsområdet. De tre udvalgte kommer alle fra Vejle Kommune, og det var ikke det sværeste valg. Det fortæller Lone Tørnes, dommer og ambassadør i Danmarks Idrætsforbund.
“Vi havde faktisk ikke så svært ved at finde de tre initiativer, der skulle gå videre. Vi talte alle initiativerne igennem, men var ret hurtigt enige. Vi har valgt tre innovative initiativer, der opfordrer til bevægelse,” siger hun.
Man kan læse mere om de tre initiativer og stemme på sin favorit frem til den 13. november på www.danskernesidrætspris.dk

Publiceret 16 November 2015 09:00