(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

"Hjælpsomme" tricktyve i Ølby Center

KØGE: Lørdag eftermiddag kl. 15.43 anmeldte en 63-årig kvinde fra Køge, at hun efter indkøb i Ølby Center i Køge var på vej med sine varer i en plastpose, hvor hendes pung også lå, hen til sin bil på p-pladsen.
Undervejs mødte hun en fremmed mand og kvinde, hvor kvinden i forbindelse med passage af hinanden stødte ind i den 63-årige, så hun tabte sine varer ud af plastposen.
Manden og kvinden var behjælpelige med at samle varerne sammen, og først da den 63-årige var kommet hjem, opdagede hun, at hendes pung var blevet stjålet.
De to ”hjælpsomme” fremmede, som den 63-årige mistænker for at have stjålet pungen, blev beskrevet som A mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 35-40 år, ca. 180 cm høj. Spinkel kropsbygning, Brunlig hudfarve. Kort, sort hår. Han talte dansk med accent og var iført blå cowboybukser og mørk vindjakke. Han medbragte indkøbsvogn.
Person B beskrives som kvinde, ikke etnisk dansker af udseende, 30-35 år, 168-170 cm høj. Kraftig. Brunlig hudfarve. Hun talte dansk med accent, Hun var iført mørkt tørklæde der dækkede håret, mørk lang frakke.
Politiet ledte forgæves efter A og B i området.
Lokalpolitiet i Køge hører meget gerne fra personer, der har bemærket A og B i området. Kontakt politiet på tlf. 114.
pm

Publiceret 16 November 2015 12:00