To borgmestre - nuværende Erik Lauritzen og tidl. Bent Olesen - fik med en hæksaks og i fællesskab klippet snoren, da der i går søndag var åbent hus på Gråstens tidligere rådhus, som nu er Ipnordic's nye domicil. Foto: Svend Mikael Larsen

Stor interesse for et forvandlet rådhus

Indvielsen af Ipnordics nye domicil på torvet i Gråsten blev et tilløbsstykke

Af
Af Svend Mikael Larsen

Over et tusinde mails tikkede ind hos Ipnordic i tiden op til indvielsen af virksomhedens nye domicil i det tidligere rådhus i Gråsten. De mange mails var fra alle dem, der takkede ja til at deltage i den store åbningsfest, der skulle markere, at en stor ombygning af det aldrende rådhus nu var gennemført, og at man var klar til at vise herligheden frem for byens borgere, og alle andre som gerne ville se sig om i den markante bygning midt i Gråsten.
Torvet udenfor var derfor fuldt af mennesker, som med deres fremmøde viste en oprigtig interesse for den succesfulde telefonivirksomhed, der på blot fire år var gået fra 2 til over 100 medarbejderene, og nu igen havde brug for mere plads.

Borgmestre med hæksaks

Først skulle det røde bånd klippes, og det sørgede borgmester Erik Lauritzen og tidligere Gråsten-borgmester Bendt Olesen for, i fællesskab og med en hæksaks.
Den efterfølgende time var grundlægger og direktør i Ipnordic Thorben G. Jensen beskæftiget ved at trykke hænder på de mange gæster, som i en lind og næsten uophørlig strøm lidt efter lidt fyldte det gamle rådhus og nye domicil, hvor der på to etager var fyldt med lækkerier, som blev skyllet ned med øl og vin.

Direktør Thorben G. Jensen kunne glæde sig over et imponerende fremmøde til åbningsfesten. Foto: Svend Mikael Larsen

Direktør Thorben G. Jensen kunne glæde sig over et imponerende fremmøde til åbningsfesten. Foto: Svend Mikael Larsen

Restaurant og hotel

Interessen samlede sig ikke mindst om det, der oprindeligt bare skulle have været en kantine, men som er endt med at blive en restaurant, hvor alle er velkommen.
Ikke nok med det, så fortalte Thorben G. Jensen i sin tale, inden snoren blev klippet, at det kun var få uger siden, at det også blev besluttet at indrette rummene på 2.sal til hotelværelser, så det nu også er muligt at holde bryllupper, konfirmationer og lignende med overnattende gæster i det gamle rådhus.
Værelserne måtte man dog nøjes med at forestille sig, da håndværkerne endnu ikke var nået så langt. Til gengæld var den nye festsal dækket op, og så ud til at være klar til det første store selskab.
Indvielsesfesten var i øvrigt holdt i stilen fra de svingende 50'ere, da det var på den tid at bygningen blev opført. Det så man bl.a. på medarbejderne, som i dagens anledning var klædt ud, som var de statister i filmen 'Grease' med John Travolta.

Over 1.000 borgere havde via mail tilkendegivet, at de gerne ville deltage i indvielsen af Ipnordics nye domicil i Gråsten. Foto: Svend Mikael Larsen

Over 1.000 borgere havde via mail tilkendegivet, at de gerne ville deltage i indvielsen af Ipnordics nye domicil i Gråsten. Foto: Svend Mikael Larsen

null

Publiceret 16 November 2015 10:00