Genstande fra Dannebroge. (Privatfoto).

Genstande fra Dannebroge. (Privatfoto).

Ta' på en rundvisning på Køge Museum

KØGE: Onsdag den 25. november kl. 13-14.30 er det muligt at komme på rundvisning i Køge Museums udstillinger sammen med museets inspektør Inge Christiansen.
Her vil man komme forbi udstillede genstande, der fortæller, hvordan mennesker har levet fra stenalderen til vore dage på Køgeegnen.
Man ser bl.a Strøby Egede graven fra jægerstenalderen, fine gravfund fra bronze- og jernalder, som vidner om kontakt med fjerne egne og opfattelsen af verden samt brudekroner og nedgravede skatte, der fortæller om krig og kærlighed.
Fordelt på tre etager i museets hovedhus vises den spændende temaudstillingen om linjeskibet Dannebroges forlis i 1710 som rundvisningen også kommer igennem.
Vil man bagefter fordybe sig i udstillingerne, kan man få udleveret en ipad og med den i hånden opleve fortællinger, film, billeder og uddybende tekster til de udstillede genstande.
Man kan også købe sig en kop kaffe og sætte sig på en af de mange siddepladser udstilingen og nyde kaffen.
Der betales almindelig entre til museet, som er åbent kl. 11-16.
pm

Publiceret 16 November 2015 11:45