Ung mand totalsmadrede stjålet bil

Af
Af: Jørgen Flindt

Søndag aften ved midnatstid kørte en 26-årig mand galt på den østjyske motorvej ved Vejle. Der var tale om en eneulykke, hvor den unge mand af ukendte grunde mistede herredømmet og ramte et autoværn.
Bilen, en BMW, blev totalskadet, men den unge mand slap dog selv fra ulykken uden store skader.
Det viste sig dog, da politiet kom frem, at bilen var blevet stjålet i starten af september i Lunderskov. I bilen fandt politiet ligeledes våben i form af blandt andet knive.
Det oplyser Vejle Lokalpoliti.

Publiceret 16 November 2015 09:14