Billedet fra bogen ’Vi mødes i Brugsen’.

Billedet fra bogen ’Vi mødes i Brugsen’.

Vejle Mølle er med i ny bog

I den nye bog, ’Vi mødes i Brugsen’, har Vejle Mølle sit eget afsnit

Af
Jørgen Flindt

De fleste vejlensere ved godt, at der på Vejle Havn ligger en stor mølle, for om ikke andet, så rager den højt til vejrs. Vejle Mølle, senere kaldt Vejle Dampmølle og som nu hedder Havnemøllerne, har imponerende 830 år på bagen, og er dermed landets næstældste af sin slags.
Men mon ikke de færreste vejlenser ved, at møllen i 1777 sendte et brev til kongen om lov til at indrette en 'Pudder- og Stivelsesfabrik' i forbindelse med den eksisterende mølle, som dengang lå ved åen.
Her skulle man producere pudder til parykker, for det var dengang på højeste (franske) mode at gå med paryk med pudder i. Altså selvfølgelig kun hvis man havde penge til det.
Et statussymbol af de mere specielle, men den slags kan der jo tjenes penge på, og da pudderet i bund og grund bare var hvedemel, så var det nærliggende, at Vejle Mølle gerne vil producere pudderet. Man havde nemlig i flere hundrede år allerede produceret hvedemel.
LÆS OGSÅ: Lokumsaftale gjorde Vejle til hovedstad

Ny bog

Den lidt pudsige oplysning kan man læse i bogen 'Vi mødes i Brugsen', som forfatter Kristian Ditlev Jensen har skrevet og udgivet på forlaget Samvirke.
Her kigges nærmere på de 150 år som brugsforeningbevægelsen har eksisteret her i Danmark. Men først og fremmest kigges på dagligdagsliv i de seneste otte årtier set gennem de varer, som vi forbruger har købt, og som Brugsen har haft på hylderne.
Og her spiller Vejle Mølle en stor rolle, for blandt andet brugsforeningernes egne mærker Safir Hvedemel og Davre Havregryn kom til verden i Vejle.
Møllen ligger der stadig, og der produceres ifølge bogen stadig mel og gryn.
'Vi mødes i Brugsen' griber fat på mange andre ting som madpyramider, økologi og avocadoer, men som nævnt også den mølle, der i 1985 kunne fejre 800 års fødselsdag.
Bogen er udkommet.

Tospaltet bredformat i midten.

Tospaltet bredformat i midten.

Publiceret 16 November 2015 15:45