Kemivirksomheden Kemetyl er blev et meldt til politiet på grund af det, som teknik- og miljøudvalgsformand i Køge Kommune, Mette Jorsø (V), betegner som forhold, der er under al kritik.(Foto: Dino Svenningsen)

Kemivirksomheden Kemetyl er blev et meldt til politiet på grund af det, som teknik- og miljøudvalgsformand i Køge Kommune, Mette Jorsø (V), betegner som forhold, der er under al kritik.(Foto: Dino Svenningsen)

Kemivirksomhed meldt til politiet

Forholdene på kemivirksomheden Kemetyl i Køge har været under al kritik, siger teknik- og miljøudvalgsformand Mette Jorsø (V) om baggrunden for Køge Kommunes politianmeldelse af virksomheden.

Af
Martin Rasmussen

Køge Kommune har stoppet driften på kemivirksomheden Kemetyl på Køge Havn og politianmeldt virksomheden. Det sker, efter at man har konstateret alvorlige overskridelser af miljølovgivningen, fortæller formanden for byrådets teknik- og miljøudvalg, Mette Jorsø (V).
- Det er meget sjældent, at vi politianmelder en virksomhed, men vi har konstateret nogle forhold, der er under al kritik, og derfor er virksomheden nu lukket totalt ned, fortæller hun.
Overskridelserne omfatter ifølge Mette Jorsø lemfældig omgang med kemikalier, der endte i spildevandet, og virksomheden får først lov til at genåbne, når der er bragt orden i forholdene omkring omgangen med kemikalierne igen, understreger hun.
Det er kun halvandet år siden, der sidste var miljøproblemer omkring Kemetyl i Køge. Dengang spærrede Køge Kommune en del af Søndre Strand af, efter man havde konstateret en læk i en silo hos Kemetyl, og at der i den forbindelse var sket et udslip af koncentreret kaliumhydroxid. Blandt andet derfor har Køge Kommune som miljømyndighed skærpet tilsynet med virksomheden i den seneste tid.
Nu undersøges også jordforholdene under virksomheden for at få klarhed over, hvor forurenet grunden er. Kemetyl ligger midt i det område, som Køge Kyst i løbet af de kommende år skal omdanne til et nyt, stort boligområde, og afhængig af forureningsgraden kan der ligge en oprensningsopgave at vente. Det vil i givet fald være virksomhedens ansvar, forklarer Mette Jorsø.
Kemetyls administrerende direktør, Kristin Marthinsen, skriver i en e-mail til Dagbladet Køge, at Kemetyl nu arbejder på en plan for ombygning af tappeanlægget.

Publiceret 02 January 2016 11:00