Østjyske kræftpatienter skal til Vestjylland

Af
Dan Jensen

Nogle østjyske kræftpatienter skal fremover behandles i Vestjylland.
Et stort pres på Urinvejskirurgisk Afdeling K på Aarhus Universitetshospital medfører at blandt andre patienter med prostatakræft og patienter med kræft i urinveje i Randers og Favrskov Kommuner vil blive henvist til Hospitalsenheden Vest.
Ifølge forslaget, der skal behandles i regionens forretningsudvalg den 12. januar, skal det ske fra 1. marts.
Flytningen vil i første omgang gælde i tre år, og betyder samtidig at det frie sygehusvalg for de pågældende patienter suspenderes.

Publiceret 04 January 2016 09:52