By- og kulturrådmand Jane Jegind overrækker en præmie til den kinesiske turist nummer 10.000, som besøger H.C. Andersens hus.

By- og kulturrådmand Jane Jegind overrækker en præmie til den kinesiske turist nummer 10.000, som besøger H.C. Andersens hus.

10.000 kinesiske turister besøgte H.C. Andersens Hus i 2015

Kinesiske turister flokkes om H.C. Andersens Hus

Af
Daniel Rasmussen

Odenses vel nok meste kendte bysbarn, eventyrdigteren H.C. Andersen, tiltrækker tusindvis af turister fra alverdens lande. Ikke mindst i Kina er forfatteren en populær herre.
Det smitter af i antallet af kinesiske besøgende ved Odenses seværdigheder. For nylig rundede H.C. Andersens Hus således 10.000 besøg fra kinesiske turister i 2015.
Dermed besøgte væsentligt flere kinesiske turister museet i 2015 end i 2014, hvor kun 5.637 kinesiske turister lagde vejen forbi digterens fødehjem. Det oplyser Odense Bys Musseer.
Læs også: Kinesiske turister varme på Odense

Trækker turister til hoteller

H.C. Andersens Hus er en af de største attraktioner, som Odense har at byde på, og derfor kan man godt gå ud fra, at de fleste kinesiske turister, der kommer forbi Odense, lægger vejen forbi museet.
Derfor kan man også regne med, at det stigende antal besøg ved museet betyder, at der generelt kommer flere kinesiske turister til Odense.
Det kan mærkes ikke mindst i hotelbranchen, hvor kinesiske turister tager flere overnatninger. Ifølge Odense Bys Musseer tæller overnatninger fra kinesiske turister i 2015 således flere tusinde. I 2014 var antallet af kinesiske overnatninger på odenseanske hoteller derimod under ét tusind.

Odense på charmeoffensiv

Den stigende interesse kommer efter, at en række organisationer og virksomheder for tre år siden gik sammen om at skabe opmærksomhed om den odenseanske digter i Kina.
“Der er mange, der synes, at det er spændende at komme til H. C. Andersens fødeby, fordi de kender eventyrerne,” siger Lone Weidemann, der er marketingkoordinator hos Odense Bys Museer, og som for nylig var i Kina for at promovere Odense som rejsemål.
Mange kinesere kender til H. C. Andersen, men det er ikke alle der ved, at digteren er dansk og født i Odense, fortæller hun. Således kommer der også allerede en del kinesiske turister til København. Derfor gælder det om også at lokke dem til at besøge Odense, forklarer hun.

Publiceret 04 January 2016 16:00