37-årig mand tog fat i betjents jakke

Mand sigtet for vold og trusler mod politiet

Af
Louise Ritter

Vold og trusler mod en politibetjent fører aldrig noget godt med sig! Der har en 37-årig mand fået at mærke efter at han tidligt i morges optrådte særdeles uhensigtsmæssigt overfor en patrulje på Torvet i  Esbjerg.
Manden var så ophidset, at han tog et solidt tag i den ene betjents jakke, hvorefter han langede ud efter betjenten med en knyttet næve. Heldigvis for betjenten - og vel egentlig også manden, ramte han ved siden af målet.
Udover en sigtelse for vold og trusler mod betjenten, modtog den 37-årige også en sigtelse for fornærmende tiltale, da han brugte stærke ukvemsord overfor politibetjentene.
 

Publiceret 04 January 2016 14:30