Fjordager Idrætsforening åbner for håndbold for poderne

"Hvem ved, om der gemmer sig en ny Mikkel Hansen eller Kristina Kristiansen blandt spillerne?"
Sådan skriver Fjordager Idrætsforening mandag i en pressemeddelelse, hvor foreningen meddeler, at der efter lang tids fravær igen vil været et håndboldtilbud til de helt unge.
Fra 17. januar starter man nemlig et såkaldt minihåndboldhold op for de fem-seks-årige.
"Cathrine Christiansen vil tage alle de små poder i håndboldskole, alt sammen på et niveau, så alle kan være med, og med fokus på at lege håndbolden ind i de små," skriver foreningen og fortsætter
"Foreningen er meget glade for, at vi atter kan tilbyde håndbold, og vi kan ikke lade være med at tænke tilbage på tidligere tiders 'håndboldfeber' i foreningen! Vi ser meget gerne, det med tiden bliver genoplivet - specielt med egne spillere."
 

Publiceret 04 January 2016 20:00