Herfølge Svømmehal bliver offentligt tilgængelig på mandage og torsdage i det kommende halvår.

Herfølge Svømmehal bliver offentligt tilgængelig på mandage og torsdage i det kommende halvår.

Herfølge Svømmehal åbner for offentlig adgang

Fra mandag den 4. januar vil Herfølge Svømmehal være åben for offentligheden i udvalgte tidsrum frem til udgangen af juni.

Efter nogle år uden mulighed for almindelig offentlig adgang til svømning i Herfølge Svømmehal får alle nu igen mulighed for at tage en dukkert i svømmehallen.
Styregruppen vedrørende drift af Herfølge Svømmehal har således indstillet til til byrådet, at der genåbnes for offentligheden i Herfølge Svømmehal på mandage klokken 14.00-15.45 og torsdage klokken 14.00-15.15 i perioden fra den 4. januar til den 30. juni 2016. Indstillingen er blevet godkendt, hvilket betyder, at der nu åbnes for offentlig svømning og leg i Herfølge Svømmehal i ovennævnte periode og tidsrum med undtagelse af skoleferier. Ordningen evalueres til sommer.
De nuværende svømmehold i foreningsregi, hovedsagligt i Køge Svømmeklub, er ikke berørt af denne ændring.
Prisen for en almindelig voksenbillet bliver 40 kroner, mens børn under 18 år samt pensionister får adgang til svømmehallen for 30 kroner. Desuden bliver der mulighed for at købe både personlige månedskort og familiemånedskort for henholdsvis 150 og 200 kroner.

Publiceret 04 January 2016 11:00