Medarbejderne i Roskilde Brandvæsen er spændt på, hvad det nye samarbejde betyder for dem.

Medarbejderne i Roskilde Brandvæsen er spændt på, hvad det nye samarbejde betyder for dem.

Nye tider i brandvæsenet

Sammenlægning med syv andre kommuner markeret på beredskabsstationen ved Vindingevej

Af
Erling Pedersen

På brandstationen ved Vindingevej er det nye tider, hvilket også slog tydeligt igennem ved den traditionelle nytårsparole. Efter flere hundrede år eksisterer Roskilde Brandvæsen ikke længere som en selvstændig enhed men er fusioneret med beredskabet i syv andre kommuner til det, der nu kaldes Østsjællands Beredskab. Udover Roskilde er det Høje-Taastrup, Vallensbæk, Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Stevns med sidstnævntes borgmester Mogens Haugaard som formand. Direktøren i det nye foretagende er Lars Robétjé, der tidligere var beredskabschef i Roskilde, så på den måde er der alligevel kontinuitet i foretagendet. I sit indlæg var han da også optimistisk, fordi det nye samarbejde giver en række muligheder for en større og mere effektiv indsats. Samtidig giver det større aktivitet på beredskabs-stationen i Roskilde, der er hovedkvarter i det nye foretagende. Her har aktiviteten ellers været faldende, siden Roskilde Brandvæsen tabte ambulance-kørslen og persontransport i sit område.


Beredskabsdirektør Lars Robétjé.

Beredskabsdirektør Lars Robétjé.


Som borgmester har Joy Mogensen hidtil været 'født formand' for Roskilde Brandvæsen, men det er slut nu.

Som borgmester har Joy Mogensen hidtil været 'født formand' for Roskilde Brandvæsen, men det er slut nu.

Publiceret 04 January 2016 03:00