Der fortælles om sølv onsdag aften på Kolding Uddannelsescenter. Foto: Friis Fotografi

Der fortælles om sølv onsdag aften på Kolding Uddannelsescenter. Foto: Friis Fotografi

En aften i sølvets tegn

Lokalhistorisk Forening for Kolding og Omegn har onsdag 13. januar 2016, kl. 19.00 på Kolding Uddannelses Center, Ågade 27 en historieaften hvor Poul Dedenroth-Schou fortæller om sølv til hverdag og sølv til fest. Guld- og sølvsmedeerhvervet i Danmark har udviklet sig fra enkeltmandsværksteder frem til ca. 1870, over sølvvareindustrien op gennem 20. århundrede og igen tilbage til håndværket udøvet i enkeltmandsværksteder.
Der berettes om stilarternes udvikling fra renæssancen og til vores egen tid, om sølvtøjets funktioner, om produktionsmetoder og udbredelse af sølvtøj fra rigmandseje til hvermandseje.
Historien vil tillige fokusere på et par af byens kendte sølvvirksomheder: Guldsmed Holger Kyster og Hans Hansen Sølvsmedie. Anni og Bent Knudsen og Bent Gabrielsen vil også blive omtalt. Poul Dedenroth-Schou har gennem et langt arbejdsliv været leder af Museet på Koldinghus og har opbygget museets enestående samling af nyere dansk sølv.
Deltagerne inviteres ligeledes til at medbringe sølvtøj.

Publiceret 06 January 2016 19:00