Det lille kort har et billede af løbende børn fra Uglegårdskolen på forsiden, det er på størrelse med et dankort og kan bruges på tværs af alle skoler og SFO’er i kommunen.

Det lille kort har et billede af løbende børn fra Uglegårdskolen på forsiden, det er på størrelse med et dankort og kan bruges på tværs af alle skoler og SFO’er i kommunen.

Folkeskoler i Solrød får eget betalingskort

Fra første skoleuge af 2016 får alle elever i Solrøds folkeskoler deres eget betalingskort til betaling af blandt andet mad i skoleboden, udflugter eller aktiviteter i SFO’en.

Den pengefri skole er fra årsskiftet en realitet på folkeskolerne i Solrød Kommune. Den første skoleuge i 2016 får skoleeleverne nemlig udleveret et nyt personligt betalingskort, som de fremover skal bruge ved betaling af mad i skoleboden, udflugter eller aktiviteter i SFO'en.
Efter en overgangsperiode vil det derfor ikke længere være muligt at bruge kontanter på skoler eller i SFO. Den endelige dato for det kontantfrit salg meldes ud for den enkelte skole og SFO.
Det er skolerne og deres bestyrelser, som har truffet beslutningen om at blive kontantfrie – blandt andet fordi kortet er med til at skabe et mere effektivt betalingssystem.
Det nye betalingskort skal gøre hverdagen nemmere, fordi skoleleverne nu slipper for at have kontanter med i skole, forældrene slipper for bekymringer om tyveri, og skolerne undgår at skulle håndtere mønter og sedler. Overgangen fra kontanter til kort vil sikkert afføde en del spørgsmål i starten, men skolerne bliver forhåbentlig glade for systemet, når de først kommer rigtig i gang med det.
Eleven skal scanne betalingskortet ved betaling. Der er ingen pinkode, men til gengæld er der et elektronisk billede i systemet, så medarbejderen kan se, om det nu også er ejeren, der benytter kortet.
Forældrene kan løbende indbetale penge, lave en tank op-aftale, sætte forbrugsbegrænsninger på kortet og holde øje med saldoen hjemmefra. Det første kort udleveres sammen med et brev af skolen eller SFO'en. Kortet skal herefter aktiveres på den personlige portal for kortet.

Publiceret 06 January 2016 11:00