Fysioterapeut Tina Ohlsen har skiftet Lille Kolstrup ud med Aabenraa Sundhedsklinik på Opnørplads. (Privatfoto).

Fysioterapeut Tina Ohlsen har skiftet Lille Kolstrup ud med Aabenraa Sundhedsklinik på Opnørplads. (Privatfoto).

Fysioterapeut til Opnørplads

Tina Ohlsen har flyttet sin praksis til Aabenraa Sundhedsklinik

Af
Af Betina Skjønnemand

Muligheden for mere tværfagligt samarbejde var blandt grundene til, at 46-årige Tina Ohlsen valgte at flytte sin praksis til Aabenraa Sundhedsklinik på Opnørplads ved årsskiftet.
“Jeg havde lyst til at prøve noget nyt efter 11 år på Lille Kolstrup, og da jeg så blev kontaktet af kiropraktor Inge-Lise Skov Madsen, der allerede var i Sundhedsklinikken, så valgte jeg at flytte. Det giver gode muligheder for at løfte de lidt “tungere” patienter, da jeg i Sundhedsklinikken får kolleger, der kan bidrage og som jeg kan henvise til,” forklarer Tina Ohlsen.
Blandt hendes specialer er rygpatienter, og hun tilbyder både individuel træning og holdtræning. I Sundhedsklinikken findes i forvejen én fysioterapeut, to kiropraktorer, en massør og zoneterapeut og undervisere i pilates og yoga.

Publiceret 06 January 2016 06:00