Det var en taknemmelig Majbritt Bargsteen, leder af Selvhjælp Randers, der modtog en donation fra Lotte Linnemann, fungerende ex-mester i Odd Fellow – søster loge nr. 29: ”Helle” til fordel for Selvhjælp Randers’ børne- og ungegrupper

Det var en taknemmelig Majbritt Bargsteen, leder af Selvhjælp Randers, der modtog en donation fra Lotte Linnemann, fungerende ex-mester i Odd Fellow – søster loge nr. 29: ”Helle” til fordel for Selvhjælp Randers’ børne- og ungegrupper

Lokal støtte til Selvhjælp Randers’ trivselsgrupper

Selvhjælp Randers har netop modtaget en donation fra den lokale Odd Fellow søster loge nr. 29, 'Helle'. Pengene skal bruges til aktiviteter for Selvhjælp Randers' trivselsgrupper for børn og unge
 
Det var en taknemmelig Majbritt Bargsteen, leder af Selvhjælp Randers, der modtog en flot donation fra Lotte Linnemann, fungerende ex-mester i Odd Fellow søster loge nr. 29 til fordel for Selvhjælp Randers' børne- og ungegrupper.
?Her i Selvhjælp Randers synes vi, at det er helt fantastisk at modtage sådan en donation. Pengene skal bruges til aktiviteter for vores trivselsgrupper for børn og unge. Mange af de børn og unge, som kommer hos os, mangler troen på sig selv. Derfor vil vi gerne være med til at give dem nogle oplevelser, som viser dem, hvad de er i stand til, og at de kan meget mere, end de tror,” siger Majbritt Bargsteen, leder af Selvhjælp Randers.
Checken, som lyder på 3.000 kroner, blev overrakt sammen med en god snak om det arbejde, der laves både i Selvhjælp Randers og i søsterlogen ?Helle”.
Selvhjælp Randers er en selvstændig non-profit forening, der tilbyder forskellige trivsels- og selvhjælpsgrupper samt individuelle samtaler. Der skabes mulighed for, at mennesker deler erfaringer om det, der er svært på en gensidig og ligeværdig måde.  Målet er at give alle muligheden for at højne deres livskvalitet og mestre livet bedre – uanset hvor stort eller lille deres problem er.  Selvhjælp Randers opretter blandt andet grupper for børn og unge i krise.
I øjeblikket er der følgende grupper i gang for børn og unge: Skilsmissegrupper, Trivselsgruppe - selvværd, ensomhed og mobning, Sorggrupper - mistet bedsteforældre, Søskendegruppe - for søskende til børn med diagnoser, Trivselsgruppe – angst, ADHD gruppe. 

Er man interesseret i at høre mere om Selvhjælp Randers' trivsels- og selvhjælpsgrupper, kan man kontakte Majbritt Bargsteen på telefon: 29 45 17 44, eller mail: majbritt@selvhjaelpranders.dk.

Publiceret 06 January 2016 10:00