I september fylder Syddansk Universitet 50 år, men fejringen skydes i gang allerede i foråret.

I september fylder Syddansk Universitet 50 år, men fejringen skydes i gang allerede i foråret.

SDU tager forskud på jubilæum

Allerede i foråret tager SDU hul på fejringen af efterårets jubilæum

Af
Connie Dyrløv

Syddansk Universitet fylder 50 år 15. september i år, men universitetet venter ikke til eftersommeren med at markere sit jubilæum.
Tværtimod vil der hen over foråret og sommeren være en række begivenheder, der markerer den runde dag.
Der er blandt andet to bøger på vej. En bog om kunsten på SDU og en jubilæumsbog om universitetet.
Og på Forskningens Døgn, som også afholdes i foråret, får de besøgende mulighed for at danne sig et indtryk af universitetets forskning gennem tiden.
Fyens Stiftstidende genoptrykker nogle af de kronikker, der blev skrevet i forbindelse med etableringen af Odense Universitet, som det hed dengang. Og der planlægges et arrangement med TV2Fyn.

Konkurrence: Nye citater

Endelig bliver der udskrevet en konkurrence for studerende og medarbejdere, som kan komme med forslag til tre nye citater, som skal føjes til de 59, der allerede er indskrevet på trapperne ved søjlen foran hovedindgangen til SDU i Odense.

Den officielle markering af 50 års jubilæet finder sted i forbindelse med årsfesten den 28. oktober.

Publiceret 06 January 2016 08:00